Genbrænding

Raku har den fordel, at det er muligt at genbrænde, hvis man ikke er tilfreds med resultatet. Ofte bliver en genbrænding bedre end det første resultat.

Når man arbejder med raku, er det næsten uundgåeligt, at forventningerne overgår det endelige resultat. Man forestiller sig et bestemt farvespil, en bestemt krakelering, en dybde i glasuren – og så viser keramikken sig fra en helt anden side, når det bliver rengjort.

Man kan planlægge og forberede, men det er i sidste ende brændingen og reduktionen, der har det sidste ord. Det kan være svært at acceptere, især når man har lagt timer i formgivning og glasering. Men det er også her, magien opstår.

Jeg har indset, at man skal betragte "det mislykkede" som en del af processen. Og nogle gange er det netop resultatet, man troede var mislykkede, der efter lidt tid viser sig at have den største sjæl.

Og netop derfor er det vigtigt at notere, hvad man gør. For selv i det uforudsigelige findes der mønstre. Glasurens sammensætning, tykkelsen på påføringen, lerets type, ovnens temperatur, vejrforhold, reduktionstid – alt har betydning, og alt er værd at huske. Ikke for at opnå fuld kontrol, men for at kunne lære og forstå sine resultater.

Jeg tager et foto af resultatet, hvortil jeg skriver, om fx lertype, glasur, temperatur og måden jeg har behandlet keramikken i reduktionen. Dette for at huske, hvorfor resultatet blev som det blev og for at blive klogere på teknik og proces.

Her er nogle eksempler på keramik, som jeg har genbrændt:

Tv. Kobber mat, der ikke blev som ønsket. Th. Samme med transparent glasur.

Tv. saggar. Th. samme med transparent glasur.

Kobber mat vase, der er brændt 3 gange, uden at der er kommet ny glasur på.

Kobber mat, der er brændt 2 gange, uden at der er kommet ny glasur på.

Jeg var ikke tilfreds med krakeleringerne, derfor genbrænding.