Stål- eller letvægts gasflaske?

Stål- eller letvægts gasflaske til raku?

Når man bruger flaskegas til raku-brænding – er det afgørende, at gasflasken kan levere en stabil, kraftig flamme. Men hvilken type flaske er bedst: stål eller letvægts? Svaret afhænger af, hvordan man bruger gassen.

Stålflasker har været standard i mange år og har nogle klare fordele:

Fordele:

• Høj varmeledning: Stål leder varme godt, så flasken kan optage varme fra omgivelserne og overføre den til den flydende gas.

• Bedre fordampningsevne: Ved højt forbrug (fx raku) kan væsken fordampe hurtigere uden, at trykket falder drastisk, fordi flasken kan optage varme.

• Robusthed: Stålflasker tåler slag og slid.

Ulempe:

• Tunge: Især når de er fyldte.

Letvægtsflasker er typisk lavet af plast- og kompositmaterialer og vejer væsentligt mindre.

Fordele:

• Let at bære: Vejer op til 40 % mindre end stålflasker.

• Gennemsigtig: Mange modeller har en delvist gennemsigtig kappe, så man nemt kan se, hvor meget gas der er tilbage.

Ulemper:

• Isolerer varmen: Flaskens vægge isolerer, så den optager varme ude fra langsommere.

• Dårligere ved høj belastning: Ved kraftigt forbrug falder trykket hurtigere, fordi fordampningen ikke kan følge med, fordi der ikke tilføres nok varme.

• Flammen bliver svagere under længere brændinger, især i koldt vejr.

Konklusion:

Stålflasker er bedst til opgaver med højt gasforbrug, hvor konstant tryk og stabil varme er nødvendigt – som ved raku.

Letvægtsflasker er lettere og mere praktiske til mindre opgaver, men kræver mere opmærksomhed og evt. tiltag for at kompensere for lavere fordampningsevne (se nederst).

Figuren viser, hvordan gas fordamper inde i en gasflaske.

Den tekniske forklaring:

Ved brug fordamper gassen inde i flasken – fra væskeform til gasform. Denne proces kræver energi, som tages fra flaskens omgivelser – varme trækkes ud af flasken. Det får temperaturen i flaskens vægge og væsken indeni til at falde hurtigt. Hvis man bruger meget gas hurtigt, kan flasken ikke nå at varme sig selv op igen → resultatet er nedkøling og isdannelse udenpå flasken. Den kolde temperatur sænker gassens evne til at fordampe → tryk og gasflow falder.

Altså: Hvis der ikke tilføres nok varme → falder temperaturen → og fordampningen går langsommere → trykket falder → flammen bliver svagere.

Man kan hjælpe fordampningen – og dermed opretholde trykket – på disse måder:

• Brug en justerbar højtryksregulator (fx 0,5–2 bar) til at sikre mere gasflow.

• Stil flasken i en balje med lunkent vand (30–40° C) – det hjælper gassen med at fordampe.

• Undgå at flasken står på kolde underlag eller i træk.

• Kulde og vind øger nedkølingen. Sæt gasflasken i læ.

• Brug evt. flere flasker skiftevis, så de ikke bliver for kolde under brug.

Læs også blog om: Hvordan finder man ud af, om der er mere gas i flasken? og Flaskegas til rakuovn.