Rakukurser

Roskilde 

For nybegyndere og øvede

2 dage

I foråret 2020 afholder jeg kurser for grupper. Så er I en gruppe på min. 4 og maks. 6 personer, så kontakt mig med forslag til datoer. Det kan også være på hverdage.

På kurset får I mulighed for at afprøve den japanske måde at brænde keramik på - raku. Vi brænder leremnerne i en olietønde, der med gas opvarmes til ca. 950 grader.

Se nærmere om brændeteknikken på www.raku.dk under "Blog".

 

2 dage i alt 12 timer.

Sted: Kunstnerværkstedet, Søndre Ringvej 9, 4000 Roskilde (tæt på Roskilde station). Parkering mulig på adressen.

Kursusafgift inkl. alle materialer: kr. 950,00.

Ved tilmelding betales kr. 200,00. 

De resterende kr. 750,00 betales 1 måned før kurset.       

Betal med MobilePay til 40 41 73 78.

Der kan også fremsendes elektronisk faktura til en kommune.

Ved eventuel afmelding af kursus mere end 14 dage før kursusstart - refunderes 100% af den betalte kursusafgift. Ved afmelding af kursus mindre end 14 dage før kursusstart, refunderes kursusafgiften ikke.

Bliver kurset ikke gennemført betales det indbetalte beløb tilbage.

Der serveres kaffe og te.

Medbring madpakke.

 

Min. antal deltagere: 4

Maks. antal deltagere: 6

Kursusinstruktør:

Ebbe Dam Nielsen

40 41 73 78

Tilmeld dig på ebbedam@gmail.com

     

     

     

    Program:

    1. dag: 10.00-15.00:

    Vi modellerer leremner i hvid stentøjsler med chamotte. Jeg viser forskellige modelleringsteknikker.  Jeg har enkelte gipsforme, der kan bruges til kvætsning - trykke ler ud i formen. Medbring gerne egne gipsforme til kvætsning.

     

    2. dag: 9.00-16.00: Formiddag: Vi glaserer/dekorerer de forglødede leremner. Jeg viser forskellige teknikker. Der arbejdes med flg. rakuglasurer: hvid, transparent, gul (2) orange, turkis (2) grøn (2), blå, rød.

    Eftermiddag: Rakubrænding. En brænding tager ca. en time. Derefter 30 minutter i reduktionsspanden. Efter afkøling og rengøring har du et helt fantastisk og unikt stykke keramik i hænderne.

     

    Jeg forgløder leremnerne i keramikovn mellem de to dage.

    Det er også muligt at nøjes med dag 2.

    Så skal I selv have forglødede leremner med. Jeg kan godt forgløde mod en betaling på 200,00 kr for en ovnfuld.

    Prisen for én dag er 600,00 kr.