fullsizeoutput_13a0_redigerede_edited.jp

Saggar kursus

For dem som aldrig har prøvet - og for dem som har erfaring med Sagger.

Roskilde 

1 dag

Saggar refererer til en keramisk form med låg, hvor et leremne placeres for at skabe reduktion gennem brændeprocessen.

På kurset får du mulighed for at afprøve Saggar i aluminiumsfolie og i leromslag. Der brændes i rakuovn og i tønde med brænde.

 

Se blogs om de forskellige teknikker.

Datoer:   

Fredag den 14. august.

Fredag den 4. september.

Lørdag den 3. oktober.

Lørdag den 24. oktober.

Min. antal deltagere: 4

Maks. antal deltagere: 6

Sundhedsmyndighedernes restriktioner overholdes.

Jeg afholder også Saggar kurser for grupper. Så er I en gruppe på min. 4 og maks. 6 personer, så kontakt mig med forslag til datoer. Det kan også være på hverdage.

Sted: Kunstnerværkstedet Roskilde, Søndre Ringvej 9, 4000 Roskilde (tæt på Roskilde station). Parkering mulig på adressen.

Kursusafgift inkl. alle materialer: kr. 950,00 

Ved tilmelding betales kr. 200,00. 

De resterende kr. 750,00 betales 1 måned før kurset.       

Betal med MobilePay til 40 41 73 78.

Der kan også fremsendes en elektronisk faktura til fx en kommune.

Ved eventuel afmelding af kursus mere end 14 dage før kursusstart - refunderes 100% af den betalte kursusafgift. Ved afmelding af kursus mindre end 14 dage før kursusstart, refunderes kursusafgiften ikke.

Bliver kurset ikke gennemført betales det indbetalte beløb tilbage.

Du skal medbringe forglødede leremner (forglødet ved 900° C) med maks. målene 10x10x15 cm (lxbxh) - målene skal overholdes. Leremnerne skal være formet i hvid stentøjsler med chamotte.

Leremner skal være grundigt glittede eller påført Sigilatta før forglødning.

Jeg kan tilbyde at forgløde dine leremner, hvis du ikke har adgang til en elovn.

Der serveres kaffe og te.

Medbring madpakke.

Kontakt Ebbe Dam Nielsen på e-mail:

ebbedam@gmail.com

Dagens program: 9.00-16.00:

Formiddag: Vi forbereder de forskellige Saggar teknikker. Vi bruger forskellige metalliske pulvere, salt, savsmuld, kobbertråd og organiske materialer som fx tang, bananskræl, teblade, kaffegrums. Tag gerne selv forskellige materialer med.

De forskellige teknikker brændes. Vi begynder med Saggar i tønde med brænde. De forskellige brændinger tager 1 - 2,5 timer. Når leremnerne er afkølet renses de og poleres.