Et raku-termometer bruges i forbindelse med raku brænding til at måle
temperaturen inde i ovnen. Termometret hjælper med at overvåge og styre processen, så man kan sikre, at keramikken når den ønskede temperatur uden at over- eller underbrænde. Her er en guide til, hvordan man bruger et raku-termometer:

1. Forberedelse
Sørg for, at termometret er beregnet til høje temperaturer (typisk op til 1000° C) og inkluderer en termoføler (ofte lavet af nikkel/krom og nikkel/aluminium) kaldet type K.
Kontrollér, at termometret og føleren er i god stand, uden skader på ledninger og føleren.
Tjek batteriet.
2. Placering af termoføleren

Placér termoføleren udefra og ind i rakuovnen. Jeg har placeret min føler ca. 25 cm fra toppen af ovnen.
Hullet skal være større end føleren. Bor igennem, så der også er hul i filten. Tryk filten på plads efterfølgende. Føleren udvider sig, når den bliver varm.
Føleren må ikke røre keramikken.
3. Tænd termometret
Tænd raku-termometret. Temperaturen vises i realtid på skærmen.
4. Overvåg temperaturen
Følg nøje med i temperaturstigningen, mens du varmer ovnen op. Raku-brænding foregår typisk ved temperaturer mellem 850° C og 1000° C.
Temperaturen skal stige gradvist for at undgå termisk chok på keramikken.
6. Efter endt brænding
Pas på ikke at ramme føleren, når du tømmer ovnen.
Når ovnen er tømt, så lad føleren blive i ovnen, mens den køler af.
Afbryd termometret og fjern føleren, når den er tilstrækkeligt kølet af. Dette forhindrer skader på føleren.
Tips:
Undgå at udsætte føleren for direkte flammer, da dette kan give unøjagtige aflæsninger og medføre slid.
Rengør og vedligehold termometret og termoføleren regelmæssigt for at sikre korrekt funktion.
Beskyt føleren med skumplast, når den ikke bruges.
Jeg har flere gange konstateret, at 2 raku-termometre/følere ikke viser den samme temperatur. Her er nogle af de mest almindelige årsager til dette:
1. Forskellige typer termoelementer
Termometre bruger forskellige typer termofølere som fx type K, type S, eller type R. Disse typer har varierende præcision og temperaturfølsomhed.
2. Placering af termofølerne
Temperaturfordelingen i en rakuovn er sjældent helt ensartet. Hvis de to termofølere er placeret forskellige steder, kan de måle forskellige temperaturer.
En termoføler tæt på brænderen viser en højere temperatur end én, der er placeret længere væk.
3. Aldring af termoføleren
Termofølere slides over tid, især ved gentagen brug ved høje temperaturer. En ældre termoføler kan give upræcise målinger sammenlignet med et nyt. Dette har jeg konstateret flere gange.
Sammenlign 2 termofølere:
Jeg har boret 2 huller i rakuovnen ved siden af hinanden. Her placerer jeg de 2 termofølere, der skal sammenlignes. De skal passe til det samme termometer. Begynd med at måle den termoføler, som du kender og er fortrolig med mht., hvornår bestemte glasurer smelter. Når smeltningstemperaturen nås fx 900° C skift da termometret til den anden termoføler og notér dens temperatur. Så har du forskellen, som du skal bruge, når du bruger den nye termoføler. Lav også tjek ved andre relevante temperaturer.

Comentarios