top of page
IMG_4897.jpg
fullsizeoutput_276c.jpeg
fullsizeoutput_10fe.jpeg
Raku er en japansk keramisk teknik, der stammer fra det 16. århundrede. Raku er kendt for sine unikke krakelerede farver og kreative teksturer, som opnås ved en særlig teknik ved glasering og brænding af keramikken (se en oversigt her). Raku betyder ro, lykke, nydelse og velbehag.

Læs mere om japansk kultur hanafubuki.dk.

Jeg har foretaget 600+ rakubrændinger.

Med raku.dk ønsker jeg at dele mine erfaringer med raku og dermed de forskellige teknikker, der er forbundet med at brænde keramik i en rakuovn.

 

Rakubrænding er ikke ufarlig. Der brændes ved temperaturer op til 1000° C. Og i forbindelse med reduktion i spande med fx savsmuld eller avispapir, opstår der flammer. Jeg har derfor meget fokus på sikkerheden.

 

Læs mere om 

Raku og sikkerhed i min blog. 

​

Jeg holder workshops for grupper i de forskellige rakuteknikker. Læs nærmere her.

​

Jeg har skrevet bøgerne: 

Raku - kom godt i gang og 

Raku - glasurer og teknikker. 

​

Jeg er tilknyttet keramik-værkstedet på Gulddysse Kulturgård, Gulddyssevej 70, Gundsømagle, 4000 Roskilde.

Jeg rakubrænder min keramik i mit værksted ved Tingsryd i Sverige.

​

​

​

​

​

​

​

 
https://youtu.be/M0K93gRlODs
Artist talk i forbindelse med udstilling i Galleri Lolland (Maribo) juli og august 2022.

Se min Blog oGalleri.


Følg også med på
  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon
D25D783A-F529-426E-BE8A-0203A1415D02.png
Jeg er eksperimenterende rakubrænder. Siden 2016 har jeg arbejdet med rakubrændt keramik.

Jeg er fascineret af den uforudsigelighed, der er ved raku. Og at raku giver rig mulighed for at eksperimentere. For mig er raku en rejse, man begiver sig ud på, hvor man ikke altid kender destinationen. På billetten står der: Prøv det og se.
 
Det der driver mig er at eksperimentere med forskellige nye teknikker og materialer, som ikke er prøvet før. Det er en spændende udfordring at skabe noget unikt og personligt, hver gang jeg laver en ny rakubrænding. Jeg er fascineret af rakubrændt keramiks muligheder for at udtrykke mig og skabe noget kreativt.

Min interesse for rakubrændt keramik blev vakt på et højskoleophold. Derefter begyndte jeg at eksperimentere på egen hånd. Jeg er fascineret af den unikke æstetik og den uforudsigelige natur, som raku tilbyder.
 
Jeg har deltaget i kurser og workshops for at lære mere om forskellige teknikker og for at forbedre mine færdigheder. Jeg er altid på jagt efter inspiration og nye måder at udfordre mig selv på.

Jeg udstiller og sælger mine værker på flere forskellige gallerier og kunstnerkollektiver. Det er altid en stor glæde for mig at se, hvordan mine værker bliver modtaget af publikum. 

Jeg har stor interesse for at undervise og dele mine erfaringer med andre. Jeg underviser i rakuteknikker på mange kurser (egne og eksterne). At kunne inspirere andre til at udforske deres kreativitet til at skabe deres egne unikke værker, er en stor glæde for mig.

Jeg tror på, at kunst og kreativitet er vigtige elementer i vores liv. Det kan hjælpe os med at udtrykke vores følelser, udforske vores tanker og forbinde os med andre mennesker.
 
Rakubrændt keramik er en måde for mig at udtrykke mig på og dele min passion for raku med andre.
​

Et godt resultat af raku kræver mange forsøg med den valgte teknik, brænding og reduktion. Øvelse gør rakumester.

​

Jeg har deltaget i workshops med henholdsvis amerikanske Steven Branfman, det hollandske ægtepar Ine og Ed Knops og Dan Leonette på Gotland, der alle har mange års erfaringer med rakubrændt keramik. Læs blogs om disse workshops. Senest har jeg deltaget i et 6 ugers e-course med amerikanske Marcia Selsor om Alternative Firing. Disse workshops har været til stor inspiration

for mine eksperimenter med rakubrændt keramik.

​

Jeg er medlem af kunstnergruppen 

ebbedam@gmail.com
DK-4000 Roskilde

Original_edited_edited.png
470773DE-23F6-4DA5-86CE-F440FFEA3C77_1_201_a.heic
63432A29-6180-4D72-BB18-CB3AF1E8028D_4_5005_c_edited.png
bottom of page