Terra Sigillata - workshop
- Ebbe Dam Nielsen

- 29. jun.
- 1 min læsning
Opdateret: 12. jul.

Terra Sigillata til raku
- overflader med farve, glans og dybde
På workshoppen arbejder vi med Terra Sigillata – en væske med meget fine lerpartikler. Terra Sigillata giver keramikken en glat overflade, som reagerer smukt i forbindelse med forskellige rakuteknikker. Terra Sigillata kan erstatte glitning af den læderhårde skærv.
Du lærer at blande din egen Terra Sigillata med pibeler, vand og en smule vandglas. Blandingen tages med hjem og skal stå i ro nogle dage, før den er klar til brug. Vi arbejder med indfarvning af Terra Sigillata, hvor vi afprøver tilsætning af universalfarver og Mica/Glimmerpulver (highlight, sparkle og glitter)

for at skabe forskellige overfladevirkninger.
Vi tester blandingerne på små prøver og taler om, hvordan farve og glans påvirkes af brænding og polering. Workshoppen er for alle – uanset erfaring – og giver en god introduktion til teknikken og dens muligheder i forbindelse med raku. Der vises eksempler på rakubrændte teknikker med Terra Sigillata.
Du får viden, en grundopskrift, egne farveprøver og en Terra Sigillata-base med hjem, klar til videre eksperimenter.
Workshoppen foregår hos jer. I betaler særskilt for materialerne.
Varighed: 2 timer
Deltagere: Maks. 10
Kontakt mig for pris.
Ebbe Dam Nielsen
40 41 73 78
Læs også: Terra Sigillata, Terra Sigillata med Mica og Terra Sigillata - historisk.






Kommentarer