Flaskegas til rakuovn

Flaskegas til rakuovn

Det isede stykke af gasflasken viser, hvor meget gas, der er tilbage i flasken.

Når den flydende gas bliver til en luftart ved forbrug, bruger processen varme, og det medfører ved stort forbrug (som ved rakubrænding) frysning i flasken. Det ses som is uden på flasken. Når gassen fryser falder trykket og flammen går ud - efter et stykke tid. Det betyder, at temperaturen falder i rakuovnen.

Figuren viser, hvordan gas fordamper inde i en gasflaske.

Den tekniske forklaring:

Ved brug fordamper gassen inde i flasken – fra væskeform til gasform. Denne proces kræver varmeenergi, som tages fra flaskens omgivelser – varme trækkes ud af flasken. Det får temperaturen i flaskens vægge og væsken indeni til at falde hurtigt. Hvis man bruger meget gas hurtigt, kan flasken ikke nå at varme sig selv op igen → resultatet er nedkøling og isdannelse udenpå flasken. Den kolde temperatur sænker gasens evne til at fordampe → tryk og gasflow falder.

Altså: Hvis der ikke tilføres nok varme → falder temperaturen → og fordampningen går langsommere → trykket falder → flammen bliver svagere.

Gas kan kun fordampe, hvis den får tilført varme.

Man kan hjælpe fordampningen – og dermed opretholde trykket – på disse måder:

• Brug en justerbar højtryksregulator (fx 0,5–2 bar) til at sikre mere gasflow.

• Stil flasken i en balje med lunkent vand (30–40° C) – det hjælper gassen med at fordampe.

• Undgå at flasken står på kolde underlag eller i træk.

• Kulde og vind øger nedkølingen. Sæt gasflasken i læ.

• Brug evt. flere flasker skiftevis, så de ikke bliver for kolde under brug.

En halv- eller næsten tom flaske vil lettere fryse, end en fyldt, da der er større rum til fordampningen. Og jo mere man skruer op for gassen, desto hurtigere vil flasken fryse.

Flaskegas består af gasarten Propan, som har et lavt frysepunkt. Propangas har sværere ved at fryse ved stort forbrug. Propangas er derfor yderst anvendelig til rakubrænding.

Stål- eller letvægtsflaske til raku?

Når man bruger flaskegas til raku-brænding – er det afgørende, at gasflasken kan levere en stabil, kraftig flamme. Men hvilken type flaske er bedst: stål eller letvægts? Svaret afhænger af, hvordan du bruger gassen.

Stålflasker har været standard i mange år og har nogle klare fordele:

Fordele:

• Høj varmeledning: Stål leder varme godt, så flasken kan optage varme fra omgivelserne og overføre den til den flydende gas.

• Bedre fordampningsevne: Ved højt forbrug (fx raku) kan væsken fordampe hurtigere uden, at trykket falder drastisk, fordi flasken kan optage varme.

• Robusthed: Stålflasker tåler slag og slid.

Ulempe:

• Tunge: Især når de er fyldte.

  
  

Letvægtsflasker er typisk lavet af plast og kompositmaterialer og vejer væsentligt mindre.

Fordele:

• Let at bære: Vejer op til 40 % mindre end stålflasker.

• Gennemsigtig: Mange modeller har en delvist gennemsigtig kappe, så man nemt kan se, hvor meget gas der er tilbage.

Ulemper:

• Isolerer varmen: Flaskens vægge isolerer, så den optager varme ude fra langsommere.

• Dårligere ved høj belastning: Ved kraftigt forbrug falder trykket hurtigere, fordi fordampningen ikke kan følge med, fordi der ikke tilføres nok varme.

• Flammen bliver svagere under længere brændinger, især i koldt vejr.

Konklusion:

Stålflasker er bedst til opgaver med højt gasforbrug, hvor konstant tryk og stabil varme er nødvendigt – som ved raku.

Letvægtsflasker er lettere og mere praktiske til mindre opgaver, men kræver mere opmærksomhed og evt. tiltag for at kompensere for lavere fordampningsevne (se øverst).

Hvis det er et generelt problem at få rakuovnen op i temperatur, så kan dette løses ved at bore huller i ovnpladen og bruge en keramisk brænder. Se under Tips og Ideer og blog om Gasbrænder til raku. Sørg også for, at ovnen er ordentligt isoleret med keramisk filt også i bund og låg. Så kan en gul stålflaske levere op til 15 normale rakubrændinger. En letvægtsflaske noget mindre (der er også 1 kg gas mindre i flasken i forhold til den gule stålflaske).

Når gasflasken fryser, kan der skiftes til en anden flaske. Eller gasflasken kan placeres i en balje med varmt vand.

Læg aldrig flasken ned for at få det sidste ud. Ryst i stedet flasken frem og tilbage et par gange eller sæt flasken i en balje med varmt vand. Flasken skal altid stå lodret, så regulatoren kan give det rette gastryk.

Gassen i flasken er under tryk og findes både som væske og damp.

Hvis flasken ligger ned, risikerer du at: trække flydende gas ud gennem slangen. Det kan føre til ustabil flamme og i værste fald eksplosion.

Er jorden våd, kold/frossen, hæv da slangen op fra jorden. Dette forhindrer frysning af slangen.

Opbevaring af flaskegas

Du må opbevare op til 40 kg gas indendørs/udendørs i form af flasker på højst 11 kg.

Rummet, som flaskegas opbevares i, skal være placeret over terræn og have mindst én dør eller ét oplukkeligt vindue til det fri.

Opbevaring af gasflasker i kældre er ikke tilladt, da flaskegas er tungere end luft

Gasflasker skal sikres mod farlige påvirkninger, f.eks. stød, fald og opvarmning.

Gasflasker skal opbevares stående, ellers virker sikkerhedsventilen ikke.

Det skal sikres, at ventiler er lukkede.

Læs blog om: Hvordan finder man ud af, om der er mere gas i flasken?