Flaskegas til rakuovn

Flaskegas til rakuovn

Når den flydende gas bliver til en luftart ved forbrug, bruger processen varme, og det medfører ved stort forbrug (som ved rakubrænding) frysning i flasken. Det ses som is uden på flasken. Når gassen fryser falder trykket og flammen går ud - efter et stykke tid. Det betyder, at temperaturen falder i rakuovnen.

Den teknisk forklaring:

Gassen fordamper inde i flasken – fra væskeform til gasform. Den proces kræver energi, som tages fra flaskens omgivelser – varme trækkes ud af flasken. Det får temperaturen i flaskens vægge og væsken indeni til at falde hurtigt. Hvis du bruger meget gas hurtigt, kan flasken ikke nå at varme sig selv op igen → resultatet er nedkøling og isdannelse udenpå flasken. Den kolde temperatur sænker gasens evne til at fordampe → tryk og gasflow falder.

Flaskegas består af to gasarter, Butan og Propan, som har forskelligt frysepunkt. Propan er den eneste gas, som er anvendelig ved vejrtemperaturer under frysepunktet og som også har sværere ved at fryse ved stort forbrug. Propangas er derfor yderst anvendelig til rakubrænding. Primagaz Danmark garanterer ca. 97% ren propan i deres gasflasker.

En halv- eller næsten tom flaske vil lettere fryse, end en fyldt, da der er større rum til fordampningen. Og jo mere man skruer op for gassen, desto hurtigere vil flasken fryse. Kulde og vind øger nedkølingen. Sæt gasflasken i læ.

Den gule stålflaske er længere om om at fryse end en letvægtsflaske, fordi komposit ikke holder på varmen som stål gør. Gassen er også under større tryk. Der skal ikke skrues så meget op for regulatoren.

Hvis det er et generelt problem at få rakuovnen op i temperatur, så kan dette løses ved at bore huller i ovnpladen og bruge en keramisk brænder. Se under Tips og Ideer og blog om Gasbrænder til raku. Sørg også for, at ovnen er ordentligt isoleret med keramisk filt også i bund og låg. Så kan en gul stålflaske levere op til 15 normale rakubrændinger. En letvægtsflaske noget mindre (der er også 1 kg gas mindre i flasken i forhold til den gule stålflaske).

Når gasflasken fryser, kan der skiftes til en anden flaske. Eller gasflasken kan placeres i en balje med varmt vand.

Læg aldrig flasken ned for at få det sidste ud. Ryst i stedet flasken frem og tilbage et par gange eller sæt flasken i en balje med varmt vand. Flasken skal altid stå lodret, så regulatoren kan give det rette gastryk.

Gassen i flasken er under tryk og findes både som væske og damp.

Hvis flasken ligger ned, risikerer du at: trække flydende gas ud gennem slangen. Det kan føre til ustabil flamme og i værste fald eksplosion.

Er jorden våd, kold/frossen, hæv da slangen op fra jorden. Dette forhindrer frysning af slangen.

Opbevaring af flaskegas

Du må opbevare op til 40 kg gas indendørs/udendørs i form af flasker på højst 11 kg.

Rummet, som flaskegas opbevares i, skal være placeret over terræn og have mindst én dør eller ét oplukkeligt vindue til det fri.

Opbevaring af gasflasker i kældre er ikke tilladt, da flaskegas er tungere end luft

Gasflasker skal sikres mod farlige påvirkninger, f.eks. stød, fald og opvarmning.

Gasflasker skal opbevares stående, ellers virker sikkerhedsventilen ikke.

Det skal sikres, at ventiler er lukkede.