top of page

Lav en extruder af en kødhakke-maskine

Opdateret: 30. jul. 2019

Du skal bruge:

En gammel kødhakkemaskine (købt på loppemarked).

En 6 mm acryl/plexiglas plade.

Et 64 mm hul/kop bor (svarer til farsformens diameter).

Et 10, 12 og 16 mm hulbor.

En boremaskine.

Med en extruder kan man producere ens strimler, rør, pølser mv. af ler. En extruder hænger på væggen. Man kommer ler i en beholder og presser derefter leret ud gennem en form. En billig extruder koster omkring 2.500,00 kr.


Jeg har valgt at lave en extruder af en gammel kødhakke-maskine. Fjern skær og farsformen.

Skær en rund form ud af acryl/plexiglas pladen med hul/kop boret.

Gør dernæst det midterste hul større med 10 mm hulboret, så det passer til kødhakkemaskinens snegl. Så skal formen/hullet til leret bores. Brug fx et 12 eller 16 mm hulbor (alt efter hvor tyk lerpølsen skal være). Skær til sidst et lille hak i formens kant, så formen passer til kødhakkemaskinen. Sæt formen på plads og skru endestykket fast.

Spænd kødhakkemaskinen fast på et bord. Pres ler, der er grundigt æltet, ned i kødhakkemaskinen. Det er vigtigt, at leret presses grundigt ned i tragten - for at undgå luftbobler i leret. Ved at dreje på håndtaget - presses en lerpølse ud af hullet i formen. Pres løbende leret grundigt ned i tragten. Drej ikke på håndtaget, når du gør dette.

Brug en blød og elastisk ler fx K129N med 0-0,2 mm chamotte.

Kødhakkemaskine løsningen kan ikke erstatte en rigtig extruder, men kan anvendes til mindre og enkle opgave fx til små skåle og "pølse"dekorationer.


873 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page