Majolica er en dekorationsteknik, der stammer fra det middelalderlige Italien og senere blev populær i Spanien og andre dele af Europa.
Majolica-teknik er dekoration af lerkrukker eller keramikgenstande med farvede glasurer.
Den traditionelle majolica-keramik laves ved at dyppe keramik i en hvid glasur lavet af tinoxyd, hvorefter dekorationer males på overfladen med farvede metaloxider, før genstanden brændes. Denne proces skaber den karakteristiske glans og farver, der er forbundet med Majolica.
Rakubrændt keramik med majolica dekoration:
Jeg gør følgende:
1. Glasering: Den forglødede keramik dækkes med fx hvid- eller transparent rakuglasur. Den hvide rakuglasur kan evt. tilsættes tinoxyd eller zinkonsilikat for at få en hvidere hvid. Når glasuren er tør, sprayer jeg strygestivelse på (strygestivelse kan købes i supermarkeder). Når strygestivelsen er tør, bliver det til en hård skal. På denne kan man nu nemt lægge andre farvede glasurer eller keramisk universalfarve oprørt i vand.
2. Dekoration: Den dekorative proces er hjertet af majolica-keramik. En anden farve(r) glasur pensles, stænkes eller sprøjtes på for at skabe mønstre, flader, billeder eller designs. Som forlæg kan bruges forskellige skabeloner. Her er forskellige rakuglasurer lagt på med en tynd pensel.
3. Rakubrænding: Den dekorerede keramik brændes i rakuovnen til den temperatur, som grundglasuren (hvid/transparent) smelter ved. I dette tilfælde 900°C.
4. Reduktion: Efter endt brænding lægges keramikken i reduktionspanden med savsmuld eller papir (for at skabe krakeleringer som ved traditionel raku.).
Jeg har eksperimenteret med at lade noget af keramikken stå uden glasur, for at fremme reduktions-sort.
Comments