Min rakuovn

Opdateret: 30. juli 2019

Rakuovnen er købt på den Blå Avis for 800,00 kr. Med i købet var en jernskammel og en keramisk plade (til placering i bunden af ovnen), en rakutang og en aluminiumsbalje med låg til reduktion.


Ovnen er fremstillet i 3 mm jernplader med 4 indstillige ben, brændehul med holder i bunden, hul i låget med dæksel og midt på frontpladen hul til pyrometer (rakutermometer). Ovnen er beklædt med 5 cm tykke keramiske plader - i bund og sider. Flere er dog revnede og purøse og pladen i låget gik helt i stykker i forbindelse med transporten. Jeg valgte derfor at isolere rakuovnen yderligere med keramisk isolering. Også fordi sælger gav udtryk for, at ovnen tog lang tid at varme op. Den keramiske isolering (5x61x360 cm) er købt i Århus for 700,00 kr. Isoleringen er så stabil, at den kan stå selv uden opbinding. Jeg har valgt ikke at isolere bunden af oven med keramisk isolering - for at sikre bedre plads til brænderen (der skal være 10 cm fra brænder og til keramisk plade. Isoleringen i låget er fastgjort med bolte med store spændeskiver. Det er vigtigt, at isoleringen er fastgjort, så den ikke ryger ned i forbindelse med brændingen. Ovnens indvendige mål er: L 49, H 66 og B 44 cm. Fra bundskammel med keramisk plade til låg er der 50 cm.


Bundskamlen er af jern med en 1 cm tyk jernplade. Oven på denne har jeg lagt en 1 cm tyk keramisk plade. Jernpladen sikre en ensartet fordeling af varmen over hele den keramiske plade og minimerer risikoen for, at den keramiske plade knækker. Som fundament til rakuovnen er lagt 8 stk. 20x40 cm fliser. Sørg for at rakuoven står i vater. Ovnen er placeret permanent, da den vejer omkring 100 kg - i læ for vestenvinden. Der er sikret, at der ikke er grene over og tæt på ovnen, der i værste fald kan antænde. Der arbejdes jo med temperaturer op imod 1000 grader. Til opvarmning har jeg købt en ukrudtbrænder (gas) med vogn til gasflasken i Harald Nyborg for 379,00 kr. Når ovnen ikke bruges, er den tildækket med en kraftig presenning.

Første brænding - tesbrænding 19/7 2016 Den første brænding handlede først og fremmest om at konstatere, om det er muligt at få varme i rakuovnen efter renovering og placering. Og om arbejdsgangene ved rakuovnen og reduktionsstedet er optimale? Den første brænding blev påbegyndt kl. 11.05. I ovnen var placeret forskellige lerelementer fra kurset på Hadsten Højskole, som jeg ønskede at brænde på ny. Der blev startet langsomt op med lidt gas. Der blev holdt øje med, at gasflammen hele tiden var blå. Efter 20 minutter var der næsten fuld gas på og leremnerne begyndte at blive lyserøde, blanke og "gennemsigtige". Efter 35 minutter tog vi leremnerne ud af rakuovnen og over i reduktionsspanden. Der var savsmuld i spanden fra opskæring af fældede træer. Det var svært at få ild i savsmulden, måske fordi der var mange små leremner. Der kom derfor ikke stor røgudvikling, som vi oplevede i Hadsten. Efter 20 minutter i reduktionsspanden blev leremnerne taget op til luftafkøling. Den nøgne stentøjsler blev ikke helt sort. Det lærte vi: Rakuovnen er meget hurtig til at blive varm uden overdreven brug af gas. Den keramiske isolering fungerer efter hensigten. Ovnen er kold på siderne, men låget bliver meget varmt (her er der kun isolering). Bolte og spændeskiver, der holder isoleringen i låget, bliver rødglødende. Fin afstand mellem rakuovn og området med reduktionsspanden.

Vi blev enige om at indkøbe et pyrometer (rakutermometer) for at være sikker på at nå den rette temperatur. Det kræver stor øvelse at se igennem det lille låghul, om leremnerne har nået den rette temperatur. Desuden besluttede vi at indkøbe frisk savsmuld, for at sikre en bedre reduktion.

Siden har jeg lært, at opvarmningen skal foregå meget langsommere for at undgå, at leremnerne sprænger.

#Rakuovn #Pyrometer #Låghul #Keramiskisolering #Bundskammel #Keramiskplade #Ukrudtbrænder #Savsmuld

0 visninger