Raku - historisk
Opdateret: 6. apr.
Raku betyder "glæde"/"lykke" på japansk. Navnet raku er brugt af pottemageren Chōjirōs, både som familienavn i generationer og som segl på familiens keramik.
Chōjirōs udviklede raku-keramikken i det 16. århundrede, og raku er siden blevet et ikonisk navn for denne keramiske kunstform.
Chōjirō brugte en unik teknik til at lave sine Raku-keramik, hvor han hurtigt afkølede det røde varme keramik ved at placere det i et materiale som halm, som antændes af varmen. Dette skabte en række tilfældige revner og farver på overfladen af keramikken, som gav den en rustik og unik karakter.
Raku-familiens keramik er kendt for sin enkelhed, raffinement og rustikke skønhed. Raku-keramik er en af de mest berømte stilarter inden for japansk keramik og er blevet værdsat for sin unikke stil og teknik over hele verden. Deres keramik bærer raku-tegnet.
Raku-familien har altid været dedikeret til at bevare og forbedre traditionelle japanske keramikteknikker og har gjort det gennem generationerne. Chōjirōs efterfølgere, herunder hans søn, bror og barnebarn, fortsatte med at udvikle og perfektionere raku-stil keramik, herunder kopper, skåle og tekander.
I dag er Raku-familien stadig aktiv i produktionen af keramik. Den nuværende generation, Raku Kichizaemon XV, fortsætter med at producere unikke og smukke keramikstykker, som er værdsat af samlere og kunstelskere over hele verden.
Te-ceremoni:
Raku-keramik blev først brugt i te-ceremonier i Japan og spredte sig senere til andre dele af verden. I dag bruges raku-keramik stadig i te-ceremonier, men det anvendes også til andre formål, herunder kunst og dekoration.
Den japanske te-ceremoni, også kendt som chanoyu eller chado, er en traditionel ceremoniel praksis, der involverer tilberedning og servering af matcha, en finmalet grøn te, til gæsterne. Te-ceremonien blev oprindeligt udviklet i Japan i det 16. århundrede og er siden blevet en dybt respekteret og højt værdsat del af japansk kultur.
Te-ceremonien er en omhyggeligt koreograferet begivenhed, der kan tage flere timer at udføre og involverer en række forskellige trin og ceremonielle handlinger. Den traditionelle teceremoni er baseret på fire grundlæggende principper: harmoni (wa), respekt (kei), renhed (sei) og stilhed (jaku). Disse principper er centrale for den japanske æstetik og tænkning og betragtes som afgørende for at skabe en vellykket teceremoni.
Under teceremonien bruger værten en række forskellige redskaber og rekvisitter, herunder en tekande (kyusu), en tekop (chawan), en bambuspisker (chasen) og en bambusske (chashaku), til at tilberede og servere te til gæsterne. Der er en række forskellige variationer af teceremonien, der kan variere i stil og form afhængigt af regionen eller skolen, der praktiserer den.
Generelt er te-ceremonien en højtidelig og rolig begivenhed, der involverer en omhyggelig afmåling af ingredienser og en langsom, kontrolleret bevægelse af rekvisitterne. Værten arbejder ofte i stilhed, mens de forbereder te og serverer den til gæsterne, og der kan være et element af meditation og refleksion involveret i praksis.
Alt i alt er den japanske te-ceremoni en smuk og symbolsk praksis, der udtrykker både æstetik og filosofi. Det er en dybt respekteret og værdsat del af japansk kultur og kan give et unikt indblik i landets traditioner og værdier.
Te skål - chawan:
En japansk te skål, også kendt som en chawan på japansk, er en skål, der traditionelt bruges i japansk te-ceremoni.
Chawan er typisk lavet af keramik og kan have forskellige former og størrelser afhængigt af dens brug. Nogle chawan er lavet med en bredere og mere åben form til at afsløre teens farve og duft, mens andre er mere lukkede og bruges til at holde varmen og bevare teens smag.
Oprindeligt var chawan meget enkle og uden dekoration. I dag er chawan ofte udsmykket med unikke designs og mønstre. I japansk kultur anses chawan ofte som en vigtig del af te-ceremonien, da de kan give en stemning og en følelse af æstetik og skønhed til te-oplevelsen.