I en rakubrænding er oxidation og reduktion to afgørende processer, der påvirker, hvordan glasuren og overfladen på keramikken bliver.
Oxidation sker i rakuovnen, når keramikken under hele brændingen har adgang til ilt. Dvs. at der kommer den rette mængde ilt til gassen (brændingen). Flammen er blålig. Under denne proces reagerer metaller og andre komponenter i glasuren med ilten, hvilket resulterer i klare og rene farver, afhængigt af glasurens sammensætning. Se resultat nederst.
Reduktion sker ved, at keramikken, efter endt brænding i rakuovnen, bliver placeret i en gryde/spand med brændbart materiale (som aviser, savsmuld eller halm). Når der er ild lægges der låg på, hvorefter der opstår en iltfattig atmosfære, hvilket får metaloxiderne i glasuren til at blive reduceret (de mister ilt). Krakeleringerne i glasuren sværtes sorte. Reduktionen kan også fremkalde metalliske- og kobberagtige farver, hvis glasuren indeholder fx kobberoxyd.
Reduktion kan også ske i rakuovnen, når keramikken fratages ilt, dvs. at der ikke kommer den rette mængde ilt til gassen (brændingen) fx ved at der skrues for meget op for gassen eller hvis tophullet dækkes til. Flammen er orange. Flammen hiver alt ilt ud af rakuovnen og dermed også den ilt, der er bundet i keramikken. Flammen søger op ad og ud af tophullet for at finde ilt. Resultatet bliver markant anderledes. Se resultat nederst.
Se også bloggen: https://www.raku.dk/post/reduktion-og-raku
Comments