Reduktion

Når keramikken har nået den rette temperatur i rakuovnen, slukkes der for gassen og keramikken tages op af ovnen og sættes i reduktionsspanden. Der går ild i reduktionsmaterialet. Krakeleringerne opstår, når keramikken tages op af rakuovnen og inden det kommer i reduktionsspanden. Når keramikken placeres i reduktionsspanden, opstår der hurtigt iltmangel. Det er denne iltmangel, der trækker ilt ud af glasuren og giver de karakteristiske raku-effekter. Samtidig fungerer spanden som et beskyttet rum, der nedsætter afkølingen.

Reduktionsspanden:

Reduktionsspanden skal kunne skabe iltmangel hurtigt, tåle høje temperaturer og samtidig give en kontrolleret afkøling.

En reduktionsspand skal derfor:

• Være fremstillet af metal. Det kan være en metalspand eller en gryde.

• Kunne tåle direkte kontakt med meget varmt keramik.

• Have et låg, der passer til spanden/gryden.

• Have plads nok til både keramik og reduktionsmateriale.

Hvis låget ikke slutter tæt, kan der lægges sammenkrøllede våde avisersider på kanten af reduktionsspanden. Dette gør, at låget suges tæt til spanden.

Reduktionsmaterialer:

Valget af reduktionsmateriale har betydning for både intensitet og udtryk:

• Savsmuld/hestespåner giver en jævn og relativt langsom reduktion. Velegnet til glasurer med krakelering, da kulstoffet trænger roligt ind i revnerne. Det bidrager også til en stabil afkøling.

• Papir brænder hurtigt og voldsomt. Giver en kraftig, men kort reduktion. Bruges ofte i kombination med savsmuld for at starte reduktionen hurtigt.

• Halm eller tørt græs et let og luftigt materiale, som giver hurtig antændelse og mere uforudsigelige sodaflejringer. Kan give markante kontraster, men også hurtigere afkøling.

  
  

Ofte opnås de mest stabile resultater ved at kombinere materialer, så reduktionen både begynder hurtigt (aviser) og varer længe nok (hestespåner).

Man skelner mellem let- og hård reduktion:

Let reduktion: Her svinges leremnet frem og tilbage, før det kommer i reduktionsspanden. Det giver mange krakeleringer. Der kan også pustes luft på keramikken for at fremme krakeleringer. Sæt dernæst emnet på et lag af fx hestespåner i reduktionsspanden. Emnerne må ikke røre hinanden. Lad der komme flammer. Drys der næst lidt hestespåner over keramikken. Sæt låg på spanden.

Når emnet har høj temperatur = store og få krakeleringer.

Når emnet har lav temperatur = mindre og flere krakeleringer.

Hård reduktion: Her kommer keramikken hurtigt i reduktionsspanden og dækkes straks til med hestespåner. Nogle glasurer kræver hård reduktion for at fungere.

Hvis glasurer, der indeholder meget kobberoxyd fx grøn og turkis, får en hård reduktion, giver det en metallisk og kobberagtig effekt.

Afkøling:

Omkring 600° C kryber leret lidt (kvartsinversion). Hvis reduktionsspanden åbnes før dette tidspunkt, kan spændinger mellem glasur og ler give revner. Keramik med glasur bør blive i reduktionsspanden:

• En lille spand/gryde (5 l) i mindst 15–20 minutter.

• En større spand/gryde (10 l) i mindst 20–30 minutter.

  
  

Når reduktionen er afsluttet, er kvartsinversionen passeret, men keramikken er stadig meget varmt. Afkølingen bør derfor fortsætte roligt udenfor spanden. Kom ikke keramikken i vand, men sæt det på et ikke brandbart underlag.

Vær opmærksom på, at der efter endt brug af reduktionsspanden, stadig kan være gløder i reduktionsmaterialet. Hæld derfor rigelig med vand over savsmulden. Smid ikke savsmulden ud, før du er helt sikker på, at alle gløder er slukket.

Tips:

Man kan godt blande brugt tørt savsmuld med nyt savsmuld og bruge dette i reduktionsspanden.

Brug ikke fint savsmuld, det soder meget. Denne sod er meget svær at vaske af.

Med små emner kan det være svært at få ild i reduktionsmaterialet. Antænd det da med en lille gasbrænder. Der skal være ild for at opnå en sværtning.

Placér ikke keramikken for hurtigt i reduktionsspanden. Glasuren skal have mulighed for at hærde uden for ovnen - sving leremnet frem og tilbage i nogle få sekunder. Hvis keramikken kommer for hurtigt i spanden, kan nogle glasurer blive ru og ødelagt i pletter, hvor savsmulden har rørt.

For at sikre en sværtning på større områder, der ikke har fået glasur, dækkes leremnet helt til med savsmuld.

Nummerer gryde og låg, så de passer sammen parvis. Det letter reduktionsprocessen.

Se også bloggen: Oxidation vs. reduktion.

#Reduktion #Savsmuld #Krakeleringer #Avispapir #Grannåle #Gløder